Diane Arbus (1923–1971) var en amerikansk fotograf, hvis portrætter i kvadratisk format forvandlede efterkrigstidens fotografi. Hun arbejdede hovedsageligt i New York, hvor hun fotograferede par, børn, optrædende, nudister, mennesker med handicap og personer uden for konventionelle sociale kategorier, ofte med direkte blitz og frontal komposition. Darwin udvælger Arbus for en portrætkunst, der bygger på vedvarende møder med mennesker, som sjældent får fotografisk opmærksomhed, og som skaber billeder, hvor intimitet, ubehag og sociale konventioner bevidst forbliver uafklarede.
