Sakiko Nomura trådte frem i nærheden af Nobuyoshi Araki, men udviklede et blik, der var hendes eget, og forvandlede kroppe, rum, blomster og landskaber til private sekvenser, hvor begær møder forsvinden. Hendes sorttoner skjuler lige så meget, som de afslører. Hos Akio Nagasawa bliver fotobogen sanselig og intim: Papir, format, indbinding og rækkefølge fører fotografiet mod hemmelighed, sorg og det usynlige hinsides billedet.
