PLAKATARKIV

Vi vender tilbage til plakater som sekvenser revet ned fra vægge, overlevende fra cirkulationen. Dette afsnit hælder mod 1940'ernes-70'ernes film - polsk delirium, sovjetisk geometri, Hollywood-kontrol - men afviser nostalgi. Vi placerer Saul Bass ved siden af politiske flyveblade, anatomiske planscher ved siden af spaghettiwesternens overdådighed. Typografi som bevis. Blæk under pres. Offentlig overtalelse, der folder sig ind i privat besættelse. Papir som scene, som våben, som efterbillede. Vi prioriterer margener frem for monumenter og et forfatterskab under pres.